Samvær i Brenderup Aktivitetscenter

Motion og hyggeligt samvær i Brenderup Aktivitetscenter hver mandag fra kl. 10 til 11.

Der vil være mulighed for 3 forskellige motions aktiviteter hvor alle kan deltage.

Indendørs Krolf – der er en bane med 4 huller og mulighed for 6 spillere ad gangen. Minder meget om udendørs krolf. Vores egen Eske vil være tilstede og vise hvordan man skal gøre og fortælle om reglerne.

Bowls – der vil være en bane, hvor to hold kan spille med hver fire deltagere. Hver deltager triller to kugler som skal lægge sig så tæt på en ”Jack” som muligt. Minder lidt om Petanque. Der vil være vejleder tilstede som viser hvordan man spiller og fortæller om reglerne.

Ringo – der vil være en evt. to baner, hvor to hold med 4 deltagere spiller mod hinanden. Der kastes ringe over nettet som modstanderne skal gribe og efterfølgende kaster tilbage igen. Dette fortsætter indtil ringene ligger på gulvet. Der vil være vejleder tilsted som viser hvordan man spiller og fortæller om reglerne.

 

Samtidig vil der i Cafeteriet være socialt samvær med mulighed for strikning, kortspil eller andet, og masser af hyggesnak.

Der er kaffe og et stykke kage og mulighed for køb af øl og vand.

Mød op og se om det er noget for dig. Den første gang er det gratis og det vil blive arrangeret således, at alle kan prøve de tre aktiviteter for at opleve hvordan det er. Efterfølgende gange koster det 25 kr. at deltage, som betales ved fremmøde.

Har du spørgsmål så kontakt Bjarne på 51742718 for nærmere oplysninger.

 

Dato

08. jan 2024
Afholdt!

Tidspunkt

10:00 - 11:00